Støtteforeningen

 

Hvorfor en støtteforening?

Børnehaven må ikke opkræve yderligere betaling end den af kommunen fastsatte forældrebetaling. Den må imidlertid gerne modtage gaver fra en etableret støtteforening. Disse gaver finansieres via kontingent og overskud fra foreningens arrangementer. Endvidere søges der fonde og modtages pengegaver fra udenforstående. Der sælges også t-shirts og trøjer med børnehavens logo. Alle bidrag og indtægter går udelukkende til Naturbørnehaven Høndruphus.

Arrangementer

Du kan også støtte

Reg.nr.: 9303

Kontonummer:

6612 494965

Overskuddet bruges til at give børnene en ekstra oplevelse i hverdagen, f.eks. en hestevognstur, et teaterbesøg, indkøb af møbler, værktøj eller andet, der mangler. Der er tidligere finansieret computer, købmandsskænk, gulvtæppe, madras i soverummet, rygsække til skovture, julelyskæde, flagstang og meget mere.

Støtteforeningen er aktiv ved diverse arrangementer i årets løb. Børnehavens fødselsdag fejres med is og kage, der afholdes et årligt julearrangement med glögg, æbleskiver og slikposer og julemandens besøg ved fællessang om juletræet hører også med. Andre arrangementer kan være: kræmmermarked, fællesspisning, arbejdsdage eller foredrag.