Naturen

 

 

Naturen

·         naturen ligger lige i baghaven, vi skal ikke ud og køre for at komme i skoven

·         Høndruphus er rig på førstehåndsoplevelser, fordi vi har mulighed for at mærke hvordan det føles, når man rører ved kaninens pels, når den kommer til at bide i finge­ren, fordi den tror, det er en gulerod (når man sidder og fodrer den med gulerødder!). Hvordan det føles, når man finder en skrubtudse ude i skoven og tager den op for at se nærmere på den, eller se hvordan den tisser!! Når gedebukken er på besøg, fordi vi gerne vil have kid. At lugte hvor slemt den lugter. Det ved børnene godt, hvorfor den gør!!

·         vi følger årstidernes skiften på tæt hold, følger årets gang, dyrelivet, plantelivet og hvordan naboens marker forandrer sig hele tiden, når der sås, høstes og pløjes

·         vi bliver udfordret hver dag, bl.a. på vores daglige gåture i skoven, som udfordrer os fysisk og mentalt

·         vi følger livet i skoven, dyrene i skoven, hvordan klarer de sig året rundt, hvad sker der og hvorfor? Skovbruget, træer der fældes, bl.a. juletræer og pyntegrønt, som bliver hentet af stor lastbiler

·         vi oplever og følger naturens kræfter, vejr og vind, f.eks.  årets orkan som nedlagde store dele af skoven, det ser jo voldsomt ud, når så mange træer er væltet og efterlader store huller i jorden og åbne pladser.

En fortælling om en død skovhornugle, opstår en dag, hvor et barn kommer tilbage efter ferie og har en død ugle med, som de har fundet på deres vej. Barnet ønskede, at vise den til de andre børn i børnehaven, og tog den med.

Hver dag har sin fortælling -  i Høndruphus

Der blev vist stor interesse for denne ugle og det greb Bitten, og en spændende fortælling om uglens anatomi og kendetegn, om hvordan uglen lever, hvad den spiser, og hvor den bor osv., var i gang.

Efterfølgende gik børn og voksne ud og fandt et nøje udvalgt sted i skoven, hvor vi lagde uglen, og de efterfølgende mange dage vendte vi tilbage til stedet, for at se om uglen var der!! Vi snakkede om, hvad der skete med uglen, og efterhånden som tiden gik, og vi en dag kom forbi, var der kun en fjer tilbage!! Ja, sådan er det ude i naturen.